IntelliSafe - Hvordan advarer førerstøtten?
Hvad sker der i din bil?
Der findes flere funktioner i din bil, som aktivt kan bidrage til at øge sikkerheden i trafikken, både for dig og for andre trafikanter. For at du ikke skal blive overrasket, hvis en af funktionerne aktiveres, har du mulighed for at se en oversigt over nogle funktioner og hvordan de kan agere. Hvis en funktion skulle aktiveres, kan du desuden informeres om dette via en tekstmeddelelse på førerdisplayet.
Note
Advarsel med symbol, lyd, lys eller vibration
Sikkerhedsfunktionerne i din bil kan advare dig på forskellig vis. Med fx vibrationer i rattet, bremseimpulsadvarsler med lys- eller lydsignaler eller ved symboler på førerdisplayet.
Der kan også vises advarsler på head-up-displayet*.
City Safety™
City Safety er en funktion, som kan forhindre eller mindske en kollision med fodgængere, cyklister, større dyr eller køretøjer. Lys-, lyd- og bremseimpulsadvarsler gives ved risiko for kollision for at hjælpe føreren til at handle i tide. Hvis føreren ikke reagerer på advarslen, og risikoen for kollision vurderes til at være overhængende, kan City Safety automatisk bremse bilen.
- Bremseimpulsadvarsler, lys- og lydsignaler.
- Bilen bremser i visse situationer, hvis føreren ikke selv agerer inden for rimelig tid.
Vognbaneassistance (LKA1)
Vognbaneassistance kan hjælpe dig med at mindske risikoen for, at bilen utilsigtet forlader sin egen vognbane. Eftersom du selv kan vælge indstilling for, hvordan funktionen skal assistere dig, kan oplevelsen sikkerhedsfunktionen variere.
- Servostyring: Hvis funktionen opdager, at bilen nærmer sig en sidelinje, vil du føle,at der lægges et svagt styrepres på rattet. Begge hænder skal være på rattet, for at funktionen kan fungere.
- Advarsel: Hvis funktionen opdager, at bilen nærmer sig en sidelinje, advares du gennem vibrationer i rattet.
- Begge: Du advares med vibrationer og et let styrepres langs med rattet.
Styreassistance ved kollisionsrisiko
Funktionen assistance ved kollisionsrisiko kan hjælpe dig med at mindske risikoen for, at bilen utilsigtet forlader vognbanen og/eller kolliderer med et andet køretøj eller en forhindring. Funktionen kan assistere dig ved at hjælpe til med at styre bilen tilbage i dens egen vognbane og/eller undvige.
Når du starter funktionen, aktiveres tre delfunktioner, som kan hjælpe til i forskellige situationer. Hvordan funktionen opleves kan derfor adskille sig, alt efter hvilken delfunktion der aktiveres.
- Styreassistance ved risiko for at køre af vejen: Hvis kameraet aflæser, at bilen er på vej til at krydse vejkanten, kan du mærke, at funktionen forsøger at styre bilen tilbage i dens egen vognbane. Hvis styreindgrebet ikke vurderes at være tilstrækkeligt, vil funktionen tilmed forsøge at bremse bilen. Ingen styre- eller bremseindgreb vil blive foretaget, hvis blinklysene er i gang, eller hvis funktionen vurderer, at bilen køres aktivt af dig som fører.
- Styreassistance ved risiko for kollision med modkørende: Hvis bilen er på vej til at forlade sin egen vognbane samtidigt med at et modkørende køretøj nærmer sig, kan funktionen hjælpe dig som fører med at styre bilen tilbage i dens egen vognbane ved styreindgreb. Ingen styre- eller bremseindgreb vil blive foretaget, hvis blinklysene er i gang, eller hvis funktionen vurderer, at bilen køres aktivt af dig som fører.
- Styreassistance ved risiko for påkørsel bagfra: Hvis bilen er på vej til at forlade sin egen vognbane samtidigt med at et andet køretøj befinder sig skråt bagved i den blinde vinkel eller nærmer sig hurtigt bagfra, kan funktionen hjælpe med at styre bilen tilbage i dens egen vognbane. Selv om blinklyset er i gang og du aktivt styrer køretøjet, kan funktionen hjælpe til med styreindgreb.
Rear Collision Warning (RCW)*
RCW er et system, som kan hjælpe dig med at undgå at blive påkørt bagfra af overhalende køretøjer. Hvis systemet opdager risiko for kollision bagfra, kan det advare og indsætte følgende indsatser alt efter forudsætningerne.
- Intensive afviserblink.
- Ved lave hastigheder kan RCW strække sikkerhedsselerne ved at aktivere selestrammerne og også aktivere Whiplash Protection System.
- Hvis bilen holder stille, kan driftsbremsen aktiveres.
Blind Spot Information (BLIS)
BLIS er konstrueret til at advare om hurtigt har til formål at advare om hurtigt overhalende køretøjer samt køretøjer skråt bag ved og ved siden af dit køretøj, for at give føreren støtte i tæt trafik på veje med flere vognbaner i samme retning.
- Advarsel med en indikeringslampe i sidespejlene med fast skin og blinkende lys.
Driver Alert Control (DAC)
DAC er beregnet til at fange førerens opmærksomhed, hvis denne begynder at slingre, fx hvis føreren er distraheret eller, f.eks. hvis føreren er distraheret eller er ved at falde i søvn.
- Lydsignal kombineret med et symbol på førerdisplayet og meddelelsen Tid til en pause snart?.
Cross Traffic Alert (CTA)*
CTA er en funktion beregnet til at advare om krydsende trafik, når bilen bakkes.
- Lydsignal fra venstre eller højre højttaler, alt efter fra hvilket hold genstanden nærmer sig
- Ikon på førerdisplayet
- Ikon på parkeringshjælp-kameraets topvisning
Whiplash Protection System (WHIPS)
WHIPS er en funktion, som kan beskytte mod piskesmældsskader. Systemet består af energiabsorberende ryglæn og sædehynder samt en til systemet tilpasset nakkestøtte på forsæderne.
Advarsel
De funktioner der beskrives, er supplerende hjælpemidler - de kan ikke håndtere alle situationer under alle omstændigheder.
Føreren er altid ansvarlig for, at køretøjet køres på en sikker måde, og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og bestemmelser.