Der må ikke foretages ændringer af brændstofsystemet eller dettes komponenter, ligesom ingen af komponenterne må udskiftes med dele, der ikke er specielt konstrueret til brug med bioætanol.
Advarsel
Metanol må ikke anvendes. En mærkat på tankdækselklappens inderside viser det korrekte alternative brændstof.
Brug af komponenter, der ikke er beregnet til bioætanolmotorer, kan forårsage brand, person- eller motorskader.
Reservedunk
Vigtigt
Lovbestemmelser om opbevaring af reservedunk i bilen varierer fra land til land. Undersøg, hvilke regler der gælder.
Reservedunken i bilen bør fyldes med benzin. For nærmere oplysninger, se Start af motor – Flexifuel.
Vigtigt
Sørg for, at reservedunken er forsvarligt fastgjort, og at dens låg er tæt.
Advarsel
Ætanol er følsomt over for gnister, og der kan dannes eksplosive gasser i reservedunken, hvis den fyldes med ætanol.