Fjernbetjening

Fjernbetjeningen låser/oplåser dørene og bagklappen. Fjernbetjeningen skal befinde sig i bilen, for at den kan startes.

16w17 - SPA - Remote Keys overview both variants
Fjernbetjening, til venstre og knapfri fjernbetjening (Key Tag), til højre.

Fjernbetjeningen bruges ikke fysisk ved start, fordi bilen i standardversionen er udstyret med support for nøglefri start (Passive Start). Nøglen skal befinde sig i den forreste del af kabinen, f.eks. i en lomme på føreren eller i kopholderen i midterkonsollen, for at bilen kan startes. . Se afsnittet "Starte motoren".

Som ekstraudstyr fås også nøglefri låsning/oplåsning af døre og bagklap (Passive Entry*). Så strækker fjernbetjeningens rækkevidde sig i en halvcirkel med en radius på ca. 1,5 meter ud fra førerdøren, eller ca. 1 meter ud fra bagklappen. Se afsnittet "Fjernbetjeningens rækkevidde".

Med nøglefri start i kombination med nøglefri låsning/oplåsning kan fjernbetjeningen placeres overalt i kabinen eller bagagerummet, samtidig med at funktionen til start af bilen bibeholdes.

Hver af de fjernbetjeninger, der følger med bilen, kan knyttes til en førerprofil med unikke indstillinger for bilen. Når en fjernbetjening med en bestemt profil anvendes, tilpasses bilens indstillinger efter den profil. Se afsnittet "Førerprofiler".

Knapfri fjernbetjening (Key Tag)

For biler, der er udstyret med nøglefri låsning/oplåsning* medfølger en lidt mindre, lettere og knapfri fjernbetjening (Key Tag). Den fungerer på samme måde som den almindelige fjernbetjening, hvad angår nøglefri start og låsning/oplåsning. Den har ikke et aftageligt nøgleblad, og batteriet kan ikke udskiftes. En ny knapfri fjernbetjening bestilles hos et autoriseret Volvo-værksted.

Bestille flere fjernbetjeninger

Bilen leveres med to fjernbetjeninger. En knapfri fjernbetjening medfølger, hvis bilen er udstyret med nøglefri låsning/oplåsning*. Flere fjernbetjeninger kan bestilles. Der kan programmeres og anvendes i alt 12 fjernbetjeninger til den samme bil. Ved efterbestilling tilføjes ekstra førerprofiler, en for hver ny fjernbetjening. Dette gælder også for den knapfri fjernbetjening.

Hvis en fjernbetjening mistes, se afsnittet "Hvis man mister en fjernbetjening" nedenfor.

Fjernbetjeningens knapper

16w17 - SPA - Remote Key with buttons
Fjernbetjeningen har fire knapper, en på venstre side og tre på højre side.
  1. P5-1507 Remote key icon for lock/global close   Låsning – Med et tryk på en knap låses dørene og bagklappen, samtidig med at alarmen* aktiveres. Et længere tryk lukker alle ruder og panoramataget* samtidigt. Se afsnittet "Låse/låse op udefra" og "Låse/låse op indefra".
  2. P5-1646-x90-Remote key icon for unlocking  Oplåsning – Med et tryk på en knap låses døre og bagklap op, samtidig med at alarmen deaktiveres. Et længere tryk åbner alle ruder samtidigt, også kaldet udluftningsfunktion1. Se afsnittet "Låse/låse op udefra".
  3. P5-1646-x90-Remote key icon for trunk opening/closing  Bagklap – Låser kun bagklappen op og deaktiverer dens alarm. På biler med elbetjent bagklap* åbnes klappen automatisk med et langt tryk. Lukning af klappen sker også med et langt tryk. Der lyder advarselssignaler. Se afsnittet "Elbetjent bagklap".
  4. P5-1507 Remote key icon for panic alarm  Panikfunktion – Benyttes til at tiltrække omgivelsernes opmærksomhed i en nødsituation. Hvis knappen holdes inde i mindst 3 sekunder eller trykkes ind to gange i løbet af 3 sekunder, aktiveres blinklysene og hornet. Funktionen kan slås fra ved hjælp af den samme knap, når den har været aktiv i mindst 5 sekunder. Ellers slås den automatisk fra efter ca. tre minutter.

 Advarsel

Hvis personer efterlades i bilen, så husk altid at afbryde strømmen til rudehejs og soltag ved altid at tage fjernbetjeningen med dig, når du forlader bilen.

 Note

Vær opmærksom på risikoen for at låse fjernbetjeningen/Key Tag inde i bilen.

Hvis en fjernbetjening/Key Tag efterlades i bilen, deaktiveres den ved låsning af bilen og indstilling af alarmen med en anden gyldig nøgle. Den deaktiverede nøgle aktiveres igen, når bilen låses op.

Forstyrrelser

Fjernbetjeningens funktioner for nøglefri start og nøglefri låsning/oplåsning* kan forstyrres af elektromagnetiske felter og afskærmning.

 Note

Undgå at opbevare fjernbetjeningen nær metalgenstande eller elektroniske enheder, f.eks. mobiltelefoner, tabletter, bærbare computere eller opladere - helst ikke tættere på end 10-15 cm.

Hvis der alligevel skulle opstå interferens, skal du bruge fjernbetjeningens nøgleblad og derefter placere fjernbetjeningen i backup-læseren i kopholderen for at deaktivere bilens alarm. Se afsnittet "Låse/låse op med aftageligt nøgleblad".

 Note

Når fjernbetjeningen placeres i kopholderen, skal du sikre dig, at der ikke er nogen andre bilnøgler, metalgenstande eller elektroniske apparater (f.eks. mobiltelefoner, tabletter, bærbare computere eller opladere) i kopholderen. Flere fjernbetjeninger tæt sammen i kopholderen kan forstyrre hinanden.

Hvis man mister en fjernbetjening

Hvis en fjernbetjening bliver væk, kan en ny bestilles hos et værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales. De tilbageværende fjernbetjeninger skal medbringes til værkstedet. For at forhindre tyveri slettes den bortkomne fjernbetjenings kode i systemet.

Det aktuelle antal betjeninger, som er registreret for bilen, kan kontrolleres på midterdisplayets topvisning.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Kan f.eks. bruges til hurtigt at udlufte bilen i varmt vejr.