Pilot Assist*1

Pilot Assist kan hjælpe føreren med at køre mellem vognbanens sidemarkeringer med styreassistance og at holde en jævn hastighed kombineret med en på forhånd valgt tidsafstand til forankørende køretøjer.

Sådan fungerer Pilot Assist

Funktionen Pilot Assist er primært beregnet til anvendelse på motorveje og lignende store trafikårer, hvor den kan bidrage til en mere bekvem kørsel og en mere afslappet kørselsoplevelse.

P5-1507-Adaptive Cruise Control, overview detection of vehicle ahead and side markings
Kamera- og radarenheden måler afstanden til det forankørende køretøj og registrerer sidemarkeringer.
  1. P5-Icon red circle 1Kamera- og radarenhed
  2. P5-Icon red circle 2Afstandsmåler
  3. P5-Icon red circle 3Måler, sidemarkeringer

Føreren vælger den ønskede hastighed og tidsafstand til det forankørende køretøj. Pilot Assist læser afstanden til det forankørende køretøj og vognbanens sidemarkeringer på vejen med kamera- og radarenheden. Den forudindstillede tidsafstand holdes gennem automatisk hastighedstilpasning samtidig med at, styreassistance hjælper med at placere ens egen bil inden for kørebanen.

Hvis funktionen støtte ved kørsel i sving* er aktiveret, kan også det påvirke bilens hastighed.

Pilot Assist styreassistance baseres på en afvejning af den forankørende køretøjs rute og kørebanens sidemarkeringer. Føreren kan når som helst ignorere anbefalingen om styring Pilot Assist og styre i en anden retning, f.eks. for at skifte kørebane eller undgå forhindringer på vejen.

Hvis Pilot Assist ikke kan fortolke vognbanen entydigt, f.eks. hvis kamera- og radarenheden ikke kan se vognbanens sidemarkeringer, lukker Pilot Assist midlertidigt for styreassistance, men genoptager den, hvis vognbanen igen kan fortolkes. Funktionerne hastigheds- og afstandsregulering forbliver dog fortsat aktive. Ved midlertidig deaktivering vibrerer rattet let, for at føreren skal blive opmærksom på forandringen.

 Advarsel

Pilot Assist styreassistance slås automatisk fra og til uden varsel.
P5-1617-PilotAssist2 Symbol Steering Standby

Den aktuelle status for styreassistance vises med ratsymbolets farve:

• GRØNT rat angiver aktiv styreassistance

• GRÅT rat (som på billedet) angiver deaktiveret styreassistance.

 Advarsel

  • Funktionen er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere – men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
  • Føreren rådes til at læse alle afsnit i instruktionsvejledningen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug.
  • Førerstøttefunktioner kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og -bestemmelser.

Pilot Assist regulerer hastigheden med gasgivning og opbremsninger. Det er normalt, at bremserne afgiver svage lyde, når de bruges til justering af hastigheden.

Pilot Assist søger at regulere hastigheden på en smidig måde. I situationer der kræver hurtig opbremsning, skal føreren selv bremse. Dette gælder ved store hastighedsforskelle, eller hvis en forankørende bil bremser kraftigt. På grund af kamera- og radarenhedens begrænsninger kan en opbremsning komme uventet eller helt udeblive.

Pilot Assist tilstræber at følge forankørende køretøjer i samme vejbane med en af føreren indstillet tidsafstand. Hvis radarenheden ikke kan se et forankørende køretøj, vil bilen i stedet holde fartpilotens indstillede og gemte hastighed. Dette sker, selvom det forankørende køretøjs hastighed stiger og overstiger den lagrede hastighed.

 Vigtigt

Vedligeholdelse af førerstøttekomponenter må kun udføres på værksted – et autoriseret Volvo-værksted anbefales.

I kurver og når vejen deler sig

Pilot Assist samspiller med føreren, som derfor ikke skal afvente styrehjælp fra Pilot Assist, men altid skal være klar til at øge sin egen styreindsats, navnlig i kurver.

  • Når bilen nærmer sig en frakørsel, eller hvis kørebanen deler sig, bør føreren styre mod den ønskede vognbane for at angive ønsket køreretning til Pilot Assist.

Pilot Assist forsøger at holde bilen i midten af vognbanen

Når Pilot Assist hjælper med at styre, forsøger den at placere bilen midt imellem vognbanemarkeringerne, og derfor anbefales det at lade bilen selv finde en god placering, for at få en så jævn køreoplevelse som muligt. Føreren kontrollerer, at bilen placeret på sikker vis på vognbanen og har derfor altid mulighed for at justere positionen ved at øge sin egen styreindsats.

  • Hvis Pilot Assist ikke placerer bilen et passende sted på vognbanen, anbefales det at frakoble Pilot Assist eller skifte til adaptiv fartpilot*.

Hænderne på rattet

En forudsætning for at Pilot Assist kan fungere, er at føreren holder hænderne på rattet.

P6-1817-PA-Symbol Hands-on-Steeringwheel

Hvis Pilot Assist registrerer, at føreren ikke holder hænderne på rattet, opfordres føreren efter en tid til aktivt at styre bilen med et symbol og en tekstmeddelelse.

Hvis førerens hænder efter nogle sekunder stadig ikke kan registreres på rattet, gentages opfordringen til aktivt at styre bilen, suppleret med et akustisk advarselssignal.

Hvis Pilot Assist efter yderligere nogle sekunder ikke kan registrere førerens hænder på rattet, bliver advarselssignalet intensivt, og styrefunktionen afbrydes. Derefter skal Pilot Assist startes igen med ratknappen P5-1507-Cruise Control, speed limiter, activates speed limiter and stores current speed symbol 5x3,5.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Alt efter markedet kan denne funktion være enten standard eller tilvalg.