Advarsel om hastighedsbegrænsning og fartkamera fra trafikskiltinformation*
Advarsel om hastighedsbegrænsning
Hastighedsadvarsel gives i form af, at førerdisplayets symbol2 med den gældende maksimal tilladte hastighed midlertidigt blinker, når den hastighed overskrides.
Hastighedsadvarsel udsendes altid, hvis hastighedsgrænsen overskrides i forbindelse med fartkamerainformation.
Hastighedsadvarsel advarer føreren, når den gældende hastighedsbegrænsning eller den gemte maksimumhastighed overtrædes. Advarslen gentages en gang efter ca. 1 minut inden for det samme hastighedsbegrænsede område, hvis føreren ikke sænker hastigheden.
En ny advarsel om hastighedsovertrædelse, inklusive en påmindelse, kan først fås, efter at bilen har nået et område med en anden hastighedsbegrænsning.
Note
Advarsel om fartkamera
Hvis bilen overskrider en registreret hastighedsgrænse, med funktionen Hastighedsadvarsel aktiveret, afgives en hastighedsadvarsel, når bilen nærmer sig et fartkamera, forudsat at navigationskortet for det pågældende område indeholder oplysninger om fartkameraer.