Varmer*
Varmeren hjælper motoren og kabinen med at opnå den rette temperatur før og under kørslen.
- Parkeringsvarmer: Varmer motoren og kabinen, når parkeringsklimaets forkonditionering* er aktiveret, hvis det er nødvendigt.
- Ekstravarmer: Varmer motor og kabine under kørslen, hvis det er nødvendigt.
Varmeren er brændstofdrevet og er monteret i forreste højre hjulkasse.

Når varmeren er aktiv, lyser dette symbol på førerdisplayet.
Når varmeren er aktiveret, kan der komme røg fra højre hjulkasse foran, og en dæmpet lyd høres. Der kan også høres en tikkende lyd fra brændstofpumpen fra den bageste del af bilen. Dette er helt normalt.Note
Batteri og opladning
Varmeren drives af bilens startbatteri. Hvis opladningsniveauet i startbatteriet er for lavt, slukkes varmeren automatisk, og førerdisplayet viser en meddelelse.
Sørg for, at batteriets opladningsniveau er tilstrækkelig højt, hvis varmeren skal bruges.Note
Brændstof og tankning[1]

Varmeren bruger brændstof fra bilens almindelige brændstoftank.
Hvis bilen parkeres med en kraftig hældning, skal den vende forenden nedad for at sikre brændstoftilførsel til varmeren.
Hvis niveauet i brændstoftanken er for lavt, slukkes varmeren automatisk, og førerdisplayet viser en meddelelse.
Sørg for, at der er tilstrækkeligt brændstof i bilens almindelige brændstoftank, hvis varmeren skal bruges.Note
Advarsel
Spildt brændstof kan antændes. Sluk for den brændstofdrevne varmer, før tankning påbegyndes.
Kontroller på førerdisplayet, at varmeren er slukket. Når den er i gang, vises varmesymbolet.