Aktivere og deaktivere start/stop-funktion

Start/stop-funktionen er tilgængelig, når bilen startes. Når funktionen aktiveres, slukkes motoren midlertidigt. Motoren starter derefter automatisk, når funktionen deaktiveres, eller når bilen kræver det.

Aktivér start/stop-funktionen

Tryk ned, og hold foden på bremsepedalen.
Start/stop-funktionen aktiveres, og motoren slukkes.

 Note

  • I visse tilfælde kan start/stop-funktionen aktiveres, inden bilen står helt stille.
  • Ved aktiveret adaptiv fartpilot eller Pilot Assist aktiveres start/stop-funktionen nogle sekunder, efter at bilen står helt stille.

 Note

Alle bilens normale systemer som f.eks. belysning og radio fungerer normalt, selv når start/stop-funktionen er aktiveret.

Noget udstyr kan dog midlertidigt reducere funktioner, f.eks. klimaanlæggets blæserhastighed eller lydstyrken i højttalerne.

Deaktivér start/stop-funktionen

Slip bremsepedalen, og træd evt. let på speederen.
Start/stop-funktionen deaktiveres, og motoren starter.

 Note

Når start/stop-funktionen deaktiveres og:

  • funktionen automatisk bremse ved stilstand (Auto hold) er aktiveret, forsinkes starten af motoren, indtil speederen trædes ned
  • adaptiv fartpilot eller Pilot Assist er aktiveret, starter motoren, når speederen trædes ned eller med et tryk på P5-1507-Cruise control, speed limiter, activates speed limiter from standby mode symbol 5x3,5-knappen på rattets venstre tastatur
  • bilen står på en opadgående bakke, griber bakkestartshjælpen (HSA1) ind og forhindrer, at bilen ruller bagud
  • bilen står på en nedadgående bakke, skal du lette noget på bremsepedalen. En lille hastighedsforøgelse starter motoren.

Symboler på førerdisplayet

På førerdisplayets omdrejningstæller angives det, når start/stop-funktionen er: tilgængelig, aktiv eller ikke tilgængelig.

SymbolBetydning
P5P6-21w22-iCup-Start/stop inactive symbol
Hvid – funktionen er tilgængelig.
P5P6-21w22-iCup-Start/stop active symbol
Grøn – funktionen er aktiveret.
P5P6-21w22-iCup-Start/stop not available symbol
Grå – funktionen er ikke tilgængelig.

Hvis der ikke vises noget symbol på førerdisplayet, er funktionen slået fra.

  1. 1 Hill Start Assist