Start af opladning af højspændingsbatteri

Ved opladning med vekselstrøm skal der kun anvendes det ladekabel, der følger med bilen, eller et erstatningskabel anbefalet af Volvo.

Bilen oplades med ladekabel mellem bilen og en ladestation (mode 3) eller en 230 V-kontakt1 (vekselstrøm).

 Vigtigt

Hvis sikringen i vægudtaget har for lav strømkapacitet, kan sikringen gå ved opladning af bilen. Reducér strømstyrken for opladning på bilens midterdisplay, inden opladning tilsluttes igen. Hvis problemet fortsætter, kontaktes en elektriker for undersøgelse af, hvad der videre skal ske.

 Vigtigt

Tilslut aldrig ladekablet, når der er risiko for torden eller lynnedslag.

 Note

Volvo anbefaler et ladekabel i henhold til IEC 62196 og IEC 61851, der understøtter temperaturovervågning.

 Advarsel

  • Opladning af højspændingsbatteriet må kun foregå med den maksimalt tilladte eller lavere ladestrøm i overensstemmelse med lokale og nationale anbefalinger for opladning fra en 230 V-kontakt (vekselstrøm)/stikprop.
  • Højspændingsbatteriet må kun oplades fra godkendte, jordede 230 V-kontakter2, fra ladestation med fast ladekabel eller fra en ladestation med et løst ladekabel (Mode 3) leveret af Volvo.
  • Kontrolenhedens fejlstrømsafbryder beskytter bilen, men der er alligevel risiko for overbelastning af 230 V-nettet.
  • Undgå synligt slidte eller beskadigede stikkontakter, da de ved brug kan føre til brand og/eller kvæstelse.

 Advarsel

  • Ladekablet har en indbygget fejlstrømsafbryder. Opladning må kun foretages med brug af jordede og godkendte kontakter.
  • Børn bør holdes under opsyn, når de opholder sig i nærheden af ladekablet, mens det er tilsluttet.
  • Der er højspænding i ladekablet. Ved kontakt med højspænding kan der sker alvorlige personskader, i værste fald med døden til følge.
  • Brug ikke ladekablet, hvis det på nogen måde er beskadiget. Et beskadiget eller ikke-fungerende ladekabel må kun repareres af et værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales.
  • Placér altid ladekablet sådan, at man ikke kører over det, træder på det, snubler over det eller på anden måde beskadiger det, eller det giver anledning til personskader.
  • Opladeren skal frakobles vægkontakten, inden den rengøres.
  • Slut aldrig ladekablet til en forlængerledning eller forgreningsdåse.
  • Anvend ikke en eller flere adaptere mellem ladekablet og eludtaget.
  • Anvend ikke ekstern timer mellem ladekablet og eludtaget.

Se også producentens anvisninger for brug af ladekablet og dets komponenter.

 Vigtigt

Kontroller, at 230 V-stikkontakten (vekselstrøm) har tilstrækkelig strømkapacitet til at oplade elbiler - i tvivlstilfælde bør stikkontakten kontrolleres af en fagmand. Hvis udtaget har ukendt strømkapacitet, skal den laveste strømstyrke i midterdisplayet anvendes.

Løsn ladekablerne fra ladestationens opbevaringsudtag, eller tag ladekablerne frem. Bemærk, at bilen skal være slukket inden opladning.

Tilslut ladekablet til ladestationen eller en 230 V-kontakt.

Hvis ladestationen har fast ladekabel, fortsættes til trin 2.

P6-2037-XC40 BEV-Plug in cable to car (Eu)

Luk ladeklappen op. Fjern ladehåndtagets beskyttelseslåg, og kontrollér, at der ikke er nogen genstande i ladestikket, som kan hindre opladningen.

Tryk derefter håndtaget fast hele vejen ind i bilens stik.

 Vigtigt

For at undgå skader på lakken, f.eks. ved kraftig vind, skal ladehåndtagets beskyttelsesdæksel placeres, så det ikke rører ved bilen.

Ladekablets ladehåndtag spærres/låses fast, og opladning starter inden for ca. fem sekunder. Når opladningen er begyndt, blinker LED-pæren i ladestikket grønt. Førerdisplayet og midterdisplayet viser den resterende anslåede opladningstid, eller hvis opladningen ikke fungerer korrekt.

Opladning kan afbrydes et øjeblik ved at trykke på knappen ved ladestikket - opladningen genoptages inden for nogle minutter.

 Vigtigt

Tag aldrig ladekablet ud af 230 V-udtaget (vekselstrøm) under opladning – der er risiko for, at 230 V-udtaget kan beskadiges. Afbryd altid først opladningen, og frakobl derefter ladekablet – først fra bilens ladestik, og derefter fra 230 V-kontakten.

 Vigtigt

Vask ikke bilen, når ladekablet er tilsluttet, eller når ladelemmen er åben.

 Vigtigt

Hvis sikringen går ved opladning, skal du kontrollere, at den angivne strømstyrke på midterdisplayet er angivet til det, som elinstallationen er specificeret til at kunne klare. I et trefaset IT-netværk (almindeligt i Norge), kan strømmen i bilens returleder være højere end fasestrømmen. Hvis der f.eks. er indstillet 16 A i bilen, kan der gå op til 28 A i returlederen.

Hurtigopladning (jævnstrøm)

Bilens højspændingsbatteri kan hurtigoplades med jævnstrøm via ladestationer, som understøtter standarden CCS (Combined Charging System).

 Note

Ladestationer, der understøtter CCS, er normalt tydeligt markeret med CCS eller Combo. Bemærk, at bilen skal være slukket inden ladning.
Frigør ladekablet fra ladestationens holder.
Luk ladeklappen op. Fjerne ladestikkets beskyttelseslåg.
P6-2037- Fast charging (Eu+Us)
Tag fat i ladekablet med begge hænder, og tryk ladekablet fast hele vejen ind i bilens ladestik. Ladekablet låses automatisk fast i ladestikket efter et par sekunder. Kontrollér, at ladekablet låses korrekt, så opladningen kan starte.
Følg instruktionerne i ladestationens brugergrænseflade for at godkende opladningen. Når ladestationen har udført en isolationstest påbegyndes opladningen. Dette kan tage omkring et minut.
Når opladningen er begyndt, blinker LED-pæren i ladestikket grønt. Førerdisplayet og midterdisplayet viser den resterende anslåede opladningstid, eller hvis opladningen ikke fungerer korrekt.

Hurtigopladning afbrydes normalt ikke, hvis bilen låses op. Opladningen kan afbrydes med knappen ved ladestikket. Hvis hurtigopladningen afbrydes, kan den ikke genoptages automatisk, da ladestationen kræver, at opladningen godkendes på ny.

 Note

Ved opladning kan der dryppe kondens ned fra klimaanlægget under bilen. Dette sker på grund af køling af højspændingsbatteriet.
  1. 1 Spændingen i kontakten kan variere, afhængigt af markedet.
  2. 2 Eller tilsvarende kontakt med en anden spænding, afhængigt af markedet.