Opladning af højspændingsbatteri

Bilen har et genopladeligt højspændingsbatteri af typen lithiumion.

Bilen kan oplades via en ladestation. Ladestationen kan enten være udstyret med et ladekabel eller med et udtag, hvor der kan tilsluttes et mode 3-ladekabel.

Bilen kan også oplades via et 230 V-udtag med et mode 2-ladekabel.

 Vigtigt

At lade en elbil op kræver en høj strømstyrke. Sørg for, at sikringen til vægudtaget kan håndtere de strømstyrker, der er specificeret for ladekablet, inden opladning påbegyndes. Ved usikkerhed bør en ekspert kontaktes.

Hurtigopladning

Bilen understøtter hurtigopladning med jævnstrøm via ladestationer, der understøtter standarden CCS (Combined Charging System). Ved at oplade med jævnstrøm kan der normalt opnås højere ladeeffekt, og ladetiden kan dermed reduceres. Den højeste ladeeffekt opnås normalt, når batteriets ladeniveau er 0-30 %, hvorefter ladeeffekten mindskes gradvist.

 Note

Volvo anbefaler et ladekabel i henhold til IEC 62196 og IEC 61851, der understøtter temperaturovervågning.

Den tid, det tager at oplade højspændingsbatteriet, afhænger af, hvilken ladeeffekt der anvendes.

 Note

Højspændingsbatteriets kapacitet reduceres noget med tiden og anvendelsen.

 Advarsel

Udskiftning af højspændingsbatteri må kun udføres på værksted – et autoriseret Volvo-værksted anbefales.

Ladekabelhåndtag og ladestik

P6- 2037-XC40 BEV-Charging
Ladekabelhåndtag og ladestik.
Opladningsstatus angives på følgende måder:
  • indikator på ladekablets kontrolenhed
  • indikatorlampe i bilens ladestik.
  • billede og tekst på førerdisplayet.

Det er ikke muligt at køre bilen, mens den oplades.

Højspændingsbatteriets ydeevne kan reduceres, hvis temperaturen i batteriet er for lav eller for høj.

 Vigtigt

Hvis bilen efterlades i længere perioder i miljøer, hvor temperaturen er under -10 °C (14 °F) eller over 40 °C (104 °F), kan det reducere højspændingsbatteriets ydeevne. Undgå, at batteriet bliver for varmt eller koldt, ved at tilslutte bilen til opladning.

Mærkat på indersiden af ladedækslet

P6-2037-XC40 BEV-Decal inside charging lid

Vælg en opladning, som er godkendt til brug for bilen i henhold til identifikatorerne1 på indersiden af klappen til ladestikket.

  1. 1 Identifikatorer i henhold til CEN-standard EN 17186 findes på den indvendige side af ladeindtagets klap.