BLIS
Funktionen BLIS har til formål at hjælpe føreren med at se køretøjer skråt bag ved og ved siden af bilen, som en støtte til føreren i tæt trafik på veje med flere vognbaner i samme retning.
City Safety™
City Safety kan advare føreren med lys-, lyd- og bremseimpulsadvarsler, for at hjælpe føreren med at opdage pludseligt opdukkende fodgængere, cyklister, større dyr og køretøjer - bilen forsøger så automatisk at bremse, hvis føreren ikke selv reagerer inden for rimelig tid.
Cross Traffic Alert
Cross Traffic Alert (CTA) er en ekstra førerstøtte til BLIS, der har til formål at hjælpe føreren med at opdage krydsende trafik bag bilen under bakning. Delfunktionen automatisk bremsning kan standse bilen, hvis der er risiko for kollision med et køretøj, der ikke er blevet observeret.