Advarsel om hastighedsbegrænsning og fartkamera fra trafikskiltinformation*
Der er delfunktioner for trafikskiltinformation (RSI[1]), som kan advare føreren, hvis hastighedsbegrænsningen overtrædes eller i forbindelse med fartkameraer.

Advarsel om hastighedsbegrænsning

Hastighedsadvarsel gives i form af, at førerdisplayets symbol[2] med den gældende maksimal tilladte hastighed midlertidigt blinker, når den hastighed overskrides.
Hastighedsadvarsel udsendes altid, hvis hastighedsgrænsen overskrides i forbindelse med fartkamerainformation.
Hastighedsadvarsel advarer føreren, når den gældende hastighedsbegrænsning eller den gemte maksimumhastighed overtrædes. Advarslen gentages en gang efter ca. 30 sekunder inden for det samme hastighedsbegrænsede område, hvis føreren ikke sænker hastigheden.
Yderligere advarsel kan først fås, efter at føreren sænker hastigheden med mindst 5 km/t (3 mph) og dernæst overskrider hastighedsbegrænsningen igen, eller hvis bilen når et område med en anden hastighedsbegrænsning.
For at få en lydadvarsel ved hastighedsoverskridelse skal funktionen Advarsel om fartbegrænsning være aktiveret og delfunktionen Lydadvarsel om trafikskilt være slået Til. I givet fald afgives en lydadvarsel, hvis kørehastigheden overskrider den hastighed, som trafikskiltinformationen viser på førerdisplayet.Note
Advarsel om fartkamera

Hvis bilen overskrider en registreret hastighedsgrænse, med funktionen Hastighedsadvarsel aktiveret, afgives en hastighedsadvarsel, når bilen nærmer sig et fartkamera, forudsat at navigationskortet for det pågældende område indeholder oplysninger om fartkameraer.
Det er muligt at få en lydadvarsel for fartkameraer uafhængigt af bilens hastighed og overskredet hastighedsgrænse, selv om funktionen Lydadvarsel om trafikskilt er deaktiveret.Note