Elektronisk stabilitetskontrol

Elektronisk stabilitetskontrol (ESC1) hjælper føreren med at undgå udskridning og forbedrer bilens køreegenskaber.
P5-1507-Symbol-ESC 19x19

På førerdisplayet vises dette symbol, når systemet griber ind.

Bremseindgreb af systemet kan opleves som en pulserende lyd, og ved gasgivning accelererer bilen muligvis langsommere end forventet.

Systemet består af følgende delfunktioner:
  • Stabilitetsfunktion2
  • Antiskrid- og trækkraftfunktion
  • Motorbremsekontrol
  • Anhængerstabilisator
  • Roll Stability Control

 Advarsel

  • Funktionen er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere – men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
  • Føreren rådes til at læse alle afsnit i instruktionsvejledningen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug.
  • Førerstøttefunktioner kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og -bestemmelser.

Stabilitetsfunktion2

Funktionen kontrollerer hjulenes driv- og bremeskraft individuelt for at stabilisere bilen.

Antiskrid- og trækkraftfunktion

Funktionen er aktiv ved lav fart og bremser de drivhjul, som skrider ud for at yderligere trækkraft skal overføres til drivhjul, som ikke skrider.

Funktionen kan også forhindre, at drivhjulene spinner mod vejbanen under acceleration.

Motorbremsekontrol

Motorbremsekontrollen (EDC3) kan forhindre ufrivillig blokering af hjulene, f.eks. efter nedgearing eller motorbremsning ved kørsel i lave gear på glat underlag.

Ufrivillig blokering af hjulene under kørslen kan bl.a. vanskeliggøre førerens mulighed for at styre bilen.

Anhængerstabilisator*4

Anhængerstabilisatorens (TSA5) funktion er at stabilisere en bil med tilkoblet anhænger i situationer, hvor de to køretøjer er begyndt at slingre.

 Note

Anhængerstabilisatoren deaktiveres, hvis ESC Sportmodus aktiveres.

Roll Stability Control

Denne funktion mindsker risikoen for, at bilen vælter eller ruller rundt, f.eks. ved en kraftig undvigemanøvre, eller hvis den kommer i skred. Systemet registrerer om, og hvor meget bilens hældning til siden ændres. Ved hjælp af denne information beregnes, om der er risiko for, at bilen skal vælte. Hvis der er risiko for dette, går bilens elektroniske stabilitetskontrol i gang, hvorefter motorens drejningsmoment sænkes, og et eller flere hjul bremses, indtil bilen er blevet stabiliseret igen.

 Advarsel

Ved normal køremåde forbedrer systemet bilens køresikkerhed, men det må ikke opfattes som en mulighed for at øge hastigheden. Følg altid de normale forholdsregler for sikker kørsel.
  1. 1 Electronic Stability Control
  2. 2 Kaldes også Antiskridfunktion.
  3. 3 Engine Drag Control
  4. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  5. 4 Anhængerstabilisatoren er inkluderet ved montering af et originalt Volvo-anhængertræk.
  6. 5 Trailer Stability Assist