Justere bakspejlenes nedblænding
Hvis der kommer kraftigt lys bagfra, kan det reflekteres i bakspejlene og blænde føreren. Blænd ned, når det bagfra kommende lys generer.
Manuel nedblænding
Bakspejlet kan nedblændes med en betjeningsknap i spejlets underkant.

Kontakt for manuel nedblænding.
- Blænd ned ved at føre kontakten ind mod kabinen.
- Man kommer tilbage til normal indstilling ved at føre regulatoren mod forruden.
Kontakt til manuel nedblænding findes ikke på spejl med automatisk nedblænding.
Automatisk nedblænding*
Hvis der kommer stærkt lys bagfra, blænder sidespejlene automatisk ned. Automatisk nedblænding er altid aktiveret under kørslen, undtagen når bakgear er valgt.
Ved ændring i følsomhed mærkes ingen umiddelbar ændring i nedblændingen, ændringen sker gradvist.Note
Nedblændingsfølsomheden har indvirkning både på de indvendige og udvendige spejle.
For at ændre nedblændingens følsomhed:
- Tryk på Indstillinger i topvisningen på midterdisplayet.
- Tryk på My Car→Spejle og komfortfunktioner.
- Under Automatisk dæmpning af bakspejl, vælg Normal, Mørk eller Lys.
I det indvendige bakspejl er der to sensorer - en fremadrettet og en bagudrettet - der samarbejder om at identificere og eliminere blændende lys. Den fremadrettede sensor registrerer det omgivende lys, mens den bagudrettede sensor registrerer lyset fra bagvedkørende køretøjers forlygter.
For at sidespejlene kan være udstyret med automatisk nedblænding, skal det indvendige bakspejl også være udstyret med automatisk nedblænding.
Hvis sensorerne tildækkes af f.eks. parkeringsskilte, transpondere, solskærme eller genstande i sæder eller i bagagerummet på en sådan måde, at lys ikke kan nå sensorerne, reduceres bakspejlets og sidespejlenes nedblændingsfunktion.Note