Beskyttelsesnet*
Beskyttelsesnettet forhindrer lasten i at blive kastet frem i kabinen under kraftige opbremsninger.
Beskyttelsesnettet, der monteres i fire forankringspunkter, findes i to versioner.


Et beskyttelsesnet hindrer last eller kæledyr i at glide frem i kabinen ved kraftige opbremsninger. Af sikkerhedsgrunde skal beskyttelsesnettet altid fastgøres og fastspændes på forsvarlig måde.
Nettet er fremstillet af stærkt nylonstof og kan fastgøres på to forskellige pladser i bilen:
- Montering bagi - Bag ved bagsædets ryglæn
- Montering foran - Bag ved forsædernes ryglæn.
Last i bagagerummet skal forankres godt, selv om et korrekt beskyttelsesnet er monteret.Advarsel
Fastgøring, version 1
Beskyttelsesnettet monteres lettest via den ene bagdør.Note
Advarsel
Det er nødvendigt at sikre, at beskyttelsesnettets øverste beslag er korrekt monteret, og at trækbåndene er forsvarligt fastgjort.
Beskadigede net må ikke anvendes.
- Fold beskyttelsesnettet ud, og kontrollér at den delte øvre stang spærres i udfoldet stilling.
- Hægt stangens ene ende i forreste eller bageste loftholder med trækbåndets lås vendt mod dig.
Hægt stangens anden ende i loftholderen på den modsatte side - de teleskopisk fjedrende kroge letter anbringelsen.
Sørg for at trykke stangens kroge frem til den respektive loftholders forreste endestilling.

Montering bagi. Montering bagi. Med nettet monteret i de bageste loftholdere hægtes beskyttelsesnettets trækbånd i bagagerummets forreste gulvøjer.

Montering foran. Montering foran. Med nettet monteret i de forreste loftholdere hægtes beskyttelsesnettets trækbånd i øjerne bag på sædernes glideskinner - det letter, hvis ryglænene rettes op og sæderne skydes et stykke frem.
Vær opmærksom på ikke at presse sæde/ryglæn hårdt mod nettet, når sæde/ryglæn skydes bagud igen - juster kun indtil sæde/ryglæn berører nettet.
Hvis sæde/ryglæn presses hårdt bagud mod beskyttelsesnettet, kan nettet og/eller dets loftholdere beskadiges.Vigtigt
- Spænd beskyttelsesnettet til med trækbåndene.
Demontering og opbevaring, version 1


Løsn spændingen i nettet ved at trykke knappen på trækbåndets lås ind og trække et stykke af båndet ud.

Tryk spærrehagen ind og løsn begge trækbåndets kroge.

Knæk stangen på midten, fold den sammen og rul nettet sammen.
Det sammenfoldede beskyttelsesnet kan opbevares under bagagerummets gulv.
Fastgøring, version 2
Beskyttelsesnettet monteres lettest via den ene bagdør.Note
Advarsel
Det er nødvendigt at sikre, at beskyttelsesnettets øverste beslag er korrekt monteret, og at karabinhagerne er forsvarligt fastgjort.
Beskadigede net må ikke anvendes.
- Slå beskyttelsesnettet ud.
- Hægt nettets ene krog i den forreste eller bageste loftholder med nettets opbevaringslommer vendende bagud.
Hægt nettets anden krog i loftholderen på den modsatte side - de teleskopisk fjedrende kroge letter anbringelsen.
Sørg for at trykke nettets kroge frem til den respektive loftholders forreste endestilling.

Montering bagi. Montering bagi. Med nettet monteret i de bageste loftholdere hægtes beskyttelsesnettets karabinhager i bagagerummets forreste gulvøjer.

Montering foran. Montering foran. Med nettet monteret i de forreste loftholdere hægtes beskyttelsesnettets karabinhager i øjerne bag på sædernes glideskinner - det letter, hvis ryglænene rettes op og sæderne skydes et stykke frem.
Vær opmærksom på ikke at presse sæde/ryglæn hårdt mod nettet, når sæde/ryglæn skydes bagud igen - juster kun indtil sæde/ryglæn berører nettet.
Hvis sæde/ryglæn presses hårdt bagud mod beskyttelsesnettet, kan nettet og/eller dets loftholdere beskadiges.Vigtigt
Demontering og opbevaring, version 2
Beskyttelsesnettet kan nemt løsnes og foldes sammen.
- Tryk karabinhagernes elastiske klapper ind, og løsn karabinhagerne fra øjerne.
- Løsn nettets kroge fra loftholderne.
- Fold nettet sammen.
Det sammenfoldede beskyttelsesnet kan opbevares under bagagerummets gulv.