Begrænsninger for parkeringskamera

Parkeringskameraet kan ikke registrere alt i alle situationer og kan derfor have begrænset funktion.

Følgende er eksempler på begrænsninger for parkeringskameraet, som føreren bør være opmærksom på:

 Advarsel

P5-1717-Knapp-PAC Kopplat släp

Vær ekstra opmærksom under bakning, da dette symbol vises, når der er tilkoblet en anhænger, en cykelholder eller lignende med elektrisk tilslutning til bilen.

Symbolet angiver, at parkeringshjælpsensorerne bagpå er deaktiveret og derfor ikke kan advare mod eventuelle forhindringer.

 Note

Cykelholder eller andet tilbehør monteret bag på bilen kan dække for kameraets sigt.

Blinde sektorer

P5-1617-PAC 360-All camera-views
Der er "blinde" sektorer mellem kameraernes synsfelter.

I 360°-visningen kan forhindringer/genstande "forsvinde" i mellemrummene mellem de enkelte kameraer.

 Advarsel

Vær opmærksom på, at selvom det ser ud som om, at kun en forholdsvis lille del af billedet er tilsløret, kan det bevirke, at et forholdsvis stort område er skjult, og at en eventuel forhindring derfor ikke opdages, før bilen er meget tættere på den.

Defekt kamera

P5-1617-PAC 360-camera out of order

Hvis en kamerasektor er sort og indeholder dette symbol, betyder det, at dette kamera ikke fungerer.

På nedenstående illustration vises et eksempel.

P5-1617-PAC 360-view w defect camera
Bilens venstre kamera fungerer ikke.

Sort kamerasektor

En sort kamerasektor vises også i følgende tilfælde, men i givet fald uden symbol for defekt kamera:

  • Åben dør
  • Åben bagklap
  • Indfældet sidespejl.

Lysforhold

Kamerabilledet justeres automatisk efter lysforholdene. Det gør, at billedet kan variere noget i lysstyrke og kvalitet. Dårlige lysforhold kan resultere i ringere billedkvalitet.

Relaterede dokumenter