Tilpasset supportFå relevant information til din specifikke bil.

Forberedelse til opladning af hybridbatteriet

Inden opladning af bilens hybridbatteri kan påbegyndes, skal der laves en række forberedelser.

Advarsel

  • Opladning af hybridbatteriet må kun ske med den maksimalt tilladte eller lavere ladestrøm i overensstemmelse med lokale og nationale anbefalinger for hybridopladning fra 230 V-stik/stikkontakt.
  • Opladning af hybridbatteriet må kun ske fra godkendte, jordede 230 V-kontakter[1] eller fra ladestation med en løs ladeledning (Mode 3) leveret af Volvo.
  • Kontrolenhedens fejlstrømsafbryder beskytter bilen, men der er alligevel risiko for overbelastning af 230 V-nettet.
  • Undgå synligt slidte eller beskadigede stikkontakter, da de ved brug kan føre til brand og/eller kvæstelse.
  • Brug aldrig et forlængerkabel.
  • Brug aldrig adapter.

Advarsel

Udskiftning af hybridbatteri må kun udføres på værksted. Et autoriseret Volvo-værksted anbefales.

Før opladning

Vigtigt

  • Ladekablet og dets tilhørende dele bør ikke oversprøjtes eller nedsænkes i vand.
  • Undgå at udsætte kontrolenheden og dens stik for direkte sollys. Overophedningsbeskyttelsen i stikket risikerer i så fald at reducere eller afbryde opladningen af hybridbatteriet.

Vigtigt

  • Kontroller, at 230 V-kontakten har tilstrækkelig strømforsyning til at oplade elkøretøjer. I tvivlstilfælde bør kontakten kontrolleres af en fagmand.
  • Hvis stikkontakten har en ukendt strømstyrke, anvendes det laveste niveau på kontrolenheden.

På ladekablets kontrolenhed vælges den ønskede ladestrøm 6-16 A[2]. Ved leveringen er den lavest mulige ladestrøm forudindstillet.

Åbne/lukke klappen til ladestikket

P5-1519-XC90H-Laddningslucka

Lås først bilen op med fjernbetjeningen.

  1. P5-Icon red arrow 1

    Tryk den bageste del af klappen ind, og slip.

  2. P5-Icon red arrow 2

    Åbn klappen.

  3. P5-Icon red arrow 3

    Træk ladestikkets dæksel løs, og fastgør det i holderen på klappens inderside. Sørg for, at dækslets gummistrop er buet nedad for at forhindre, at dækslet løsner sig fra holderen.

Lukning af ladestikkets klap foretages i omvendt rækkefølge.

Note

Da klappen er låst under kørsel, skal bilen låses op igen, for at klappen kan åbnes.

Har det hjulpet?