VOC-systemet er knyttet til bilens SRS- og alarmsystemer, og bilens andre systemer (f.eks. låse og klima). Bilen har et indbygget modem til kommunikation med VOC's tjenester.
Tilgængelighed
Efter at fjernbetjeningen er blevet fjernet fra bilen, er systemets funktioner tilgængelige uafbrudt i fem dage og derefter en gang i timen i de næste 17 dage. Efter i alt 22 dage vil systemet være slået fra, indtil bilen er blevet startet.
Systemet gør brug af GNSS (Global Navigation Satellite System) for at lokalisere bilen. Bilens indbyggede modem bruges til kontakt med VOC servicecenter og VOC-mobilapp.
Advarsel
Systemet virker kun i områder, hvor VOC's samarbejdspartner har mobildækning og på de markeder, hvor tjenesten er tilgængelig.
Ligesom med mobiltelefoner kan atmosfæriske forstyrrelser eller svag radiodækning føre til, at tilslutning er umulig, f.eks. i tyndt befolkede områder.
Abonnement
Et abonnement startes i forbindelse med købet af bilen, når systemet aktiveres. Abonnement er tidsbegrænset, men kan forlænges, og gyldigheden er afhængig af markedet.
Information på internet
For mere information om Volvo On Call, se support.volvocars.com.
Med et personligt Volvo ID er det muligt at logge ind på mobilappen.