Opdatering af kortdata via PC og USB

Før opdatering via en USB-hukommelse er der nogle detaljer, som skal ordnes.

Forberedelser

1507-P5-Nav-MapCare Princip USB
Principper for opdatering via computer og USB-hukommelse.

USB-hukommelse

Der kræves følgende, for at en USB-hukommelse kan håndtere en opdatering:

ParameterKrav
USB-standard (1.0/2.0/3.0):Mindst 2.0
Filsystem (Ext2/NTFS/FAT32):FAT32
Kapacitet (8/16/32/64 GB):Kortfilernes størrelse er markedsrelaterede. Se filstørrelsen under "Nærmere oplysninger" for det respektive marked på Volvo Cars supportside (support.volvocars.com).

Aktuel kortversion

1507-P5-Navi Karta Uppdat-1
Eksempler på regioner i kortdata. Tryk på pil ned for at få flere oplysninger.
1507-P5-Navi Karta Uppdat-2
Eksempel på region. Et tryk på "Angiv som hjemmeregion" (Set as home region) gør den til hjemmeregion.

Først skal du finde ud af, hvilken version af kortene, der er i bilen, før hentning af kortdata påbegyndes. Det kan gøres på denne måde:

Åbn appen Fjernopdateringstjeneste fra appvisningen.
Et hentningsprogram startes, og et ikon i knappen Kort viser, hvor mange opdateringer der er tilgængelige.
Tryk på knappen Kort for at vise en liste over tilgængelige opdateringer.
Marker den aktuelle region. Tryk på pil ned for at få oplysninger om den aktuelle version af kortdata, eller tryk på Installér (Install) for at se, om der er en nyere version.

Hentning af kortdata fra internettet til USB-hukommelse

Fra en computer med internet oprettes forbindelse til Volvo Cars supportside (support.volvocars.com), og instruktionerne på computerens skærm følges.
Tryk på "Nærmere oplysninger" for den region, der skal opdateres.
Der vises et kortbillede med oplysninger om de nyeste kortdata for regionen. Bekræft, at de er nyere end dem i bilen.
Forbind en USB-hukommelse til computeren, og hent opdateringen til USB-hukommelsen.

Den nødvendige tid til opdateringen varierer, afhængigt af kortdataenes størrelse og forbindelsens båndbredde.

Overførsel af kortdata fra USB til bilen

Generelt

En overførsel kan tage 30-60 minutter, afhængigt af kortdataenes størrelse, og skal udføres med aktiveret navigations-/infotainmentsystem.

For ikke at risikere, at startbatteriet tømmes under opdateringen, bør en batterioplader tilsluttes. En opdatering kan også foretages under kørslen.

Under en igangværende opdatering af en fuldstændig kortdatabase er følgende funktioner i infotainmentsystemet ikke tilgængelige eller begrænsede:

  • Navigation
  • Stemmekommando
  • Information/medier gemt på harddisken

Opdatere

Aktiver navigationssystemet som beskrevet i det foregående afsnit "Aktuel kortversion".
Forbind USB-hukommelsen til bilens USB-stik.

Navigationssystemet registrerer automatisk, at en opdatering er tilgængelig. Derefter viser skærmen under opdateringen, hvor meget af processen der er tilbage regnet i %.

For at starte opdateringen skal føreren trykke på Bekræft, eller på Annuller for at afbryde den.

Tryk på Bekræft - Opdateringen starter og oplysninger om, hvordan processen skrider frem, vises på midterdisplayet.
Skærmen viser, når overførslen er udført. Træk derefter USB-hukommelsen ud.
Kontroller, at de rigtige kortdata er blevet overført til bilen ved at gentage de trin, der er beskrevet under den forrige overskrift "Aktuel kortversion".

Afbrydelse

Hvad sker der, hvis...Svar
...infotainmentsystemet slukkes under en igangværende opdatering?Processen holder pause og fortsætter automatisk dér, hvor den blev afbrudt, når systemet aktiveres igen, f.eks. ved motorstart.
...USB-hukommelsen trækkes ud, før opdateringen er klar?Processen sættes på pause og genoptages automatisk, hvor den blev afbrudt, når USB-hukommelsen forbindes til bilen igen.

Ved afbrydelse under opdatering vises altid en forklarende tekstmeddelelse på midterdisplayet.

For yderligere oplysninger, se Volvo Cars supportside (support.volvocars.com), eller kontakt en Volvo-forhandler.