Bruge Volvo On Call*
Volvo On Call-systemet aktiveres ved at trykke på SOS- eller ON CALL-knappen i loftet, henholdsvis ved at vælge på midterdisplayet. På midterdisplayet kan der også foretages yderligere indstillinger.
Volvo on Call starter automatisk, når bilens sikkerhedssystemer udløses, f.eks. ved en ulykke, hvor aktiveringsniveauet for selestrammere eller airbags nås. Der etableres kontakt mellem bilen og Volvo on Call-servicecenteret, der sender passende hjælp til bilens position.
Når en tjeneste er aktiveret, vises det på midterdisplayet.
SOS-knappen – i nødsituationer
Tryk på SOS-knappen i loftet i to sekunder for at aktivere den manuelle alarmtjeneste.
ON CALL-knappen: Ved problemer med bilen
Tryk på ON CALL-knappen i loftet i to sekunder for at aktivere tjenesten og komme i kontakt med Volvo on Call-servicecenter.
Alternativ til ON CALL-knappen
Tryk på On call i telefonvisningen på midterdisplayet. I pop op-vinduet, der åbnes, skal du vælge Opkald.
Note
SOS-knappen må kun anvendes i tilfælde af uheld, sygdom eller eksterne trusler mod bilen og dens passagerer. SOS-funktionen er udelukkende beregnet til nødsituationer.
ON CALL-knappen kan bruges til alle andre tjenester, herunder vejhjælp.
Afbryde trygheds- eller komforttjeneste
En påbegyndt tjeneste kan annulleres inden for otte sekunder med et tryk på Slut opkald på midterdisplayet.
Indstillinger
Valgmuligheder og indstillinger i systemet foretages på midterdisplayet:
- Vælg Aktivér UNIT for at aktivere Volvo On Call-tjeneste og -abonnement. Kontakt din Volvo-forhandler for mere information om fornyelse af abonnement og genaktivering af systemet.
- Vælg Knaplås for at bestemme, hvornår SOS- og ON CALL-knapperne skal være aktiverede. Funktionen gør, at knapperne kun er aktiverede, hvis bilens elsystem er i tændingsposition I, II, eller hvis motoren kører.