Automatisk bilvask

Bilen bør vaskes, så snart den er blevet snavset. Derved bliver bilen lettere at gøre ren, da snavset ikke sætter sig så hårdt fast. Det mindsker også risikoen for ridsning og holder bilen frisk.

Automatisk bilvask

Vask i vaskehal er en let og hurtig måde at vaske bil, men maskineriet kan ikke komme ind alle steder. For at få det bedste resultat anbefales det at håndvaske bilen eller at supplere vask i vaskehal med håndvask.

 Note

Volvo anbefaler, at bilen ikke vaskes i et automatisk vaskeanlæg de første måneder (fordi lakken endnu ikke er fuldstændigt hærdet).

 Vigtigt

Inden bilen køres ind til vask i vaskeha,l skal du deaktivere funktionerne Automatisk bremsning ved stillestående og Automatisk aktivering af parkeringsbremse. Hvis funktionerne ikke deaktiveres, vil bremsesystemet sidde fast, når bilen holder stille, og bilen vil ikke være i stand til at rulle.

 Vigtigt

For vaskeanlæg, hvor bilen trækkes frem med rullende hjul, gælder følgende:

  1. Inden bilen vaskes, skal den automatiske regnsensor være deaktiveret, da man ellers risikerer, at den starter, hvorved viskerarmene kan blive beskadiget.
  2. Sørg for, at sidespejlene er foldet ind, eventuelle ekstralys sikrede, antenner foldet ind eller aftaget, da der ellers er risiko for, at de beskadiges under automatvask.
  3. Kør ind i vaskeanlægget.
  4. Slå funktionen "Automatisk bremsning, når bilen holder stille" fra med kontakten i tunnelkonsollen.
  5. Slå funktionen "Automatisk aktivering af parkeringsbremse" fra på midterdisplayets topvisning.
  6. Sluk motoren ved at dreje startknappen i tunnelkonsollen højre om. Hold knappen i denne stilling i mindst 2 sekunder.

Bilen er nu klar til automatvask.