Fjernbetjening

Fjernbetjeningen låser døre og bagklap op og i. Fjernbetjeningen skal være i bilen, for at bilen kan startes.
P5-1507 Remote Keys overview both variants
Fjernbetjening, til venstre og knapfri fjernbetjening (Key Tag), til højre.

Fjernbetjeningen bruges ikke fysisk ved start, fordi bilen i standardversionen er udstyret med support for nøglefri start (Passive Start). Nøglen skal være i den forreste del af kabinen, f.eks. i en lomme på føreren eller placeres i kopholderen i midterkonsollen for at give mulighed for start af motor. Se afsnittet "Starte motoren".

Som ekstraudstyr fås også nøglefri låsning/oplåsning af døre og bagklap (Passive Entry*). Så strækker fjernbetjeningens rækkevidde sig i en halvcirkel med en radius på ca. 1,5 meter ud fra førerdøren, eller ca. 1 meter ud fra bagklappen. Se afsnittet "Fjernbetjeningens rækkevidde".

Med nøglefri start i kombination med nøglefri låsning/oplåsning kan fjernbetjeningen placeres overalt i kabinen eller bagagerummet og samtidig bibeholde funktionen til start af motor.

Knapfri fjernbetjening (Key Tag)

For biler, der er udstyret med nøglefri låsning/oplåsning* medfølger en lidt mindre, lettere og knapfri fjernbetjening (Key Tag). Den fungerer på samme måde som den almindelige fjernbetjening, hvad angår nøglefri start og låsning/oplåsning. Den har ikke et aftageligt nøgleblad, og batteriet kan ikke udskiftes. En ny knapfri fjernbetjening bestilles hos et autoriseret Volvo-værksted.

Bestille flere fjernbetjeninger

Bilen leveres med to fjernbetjeninger. En knapfri fjernbetjening medfølger, hvis bilen er udstyret med nøglefri låsning/oplåsning*. Flere fjernbetjeninger kan bestilles. Der kan programmeres og anvendes i alt 12 fjernbetjeninger til den samme bil.

Hvis en fjernbetjening mistes, se afsnittet "Hvis man mister en fjernbetjening" nedenfor.

Fjernbetjeningens knapper

P5-1507-Remote Key with buttons
Fjernbetjeningen har fire knapper, en på venstre side og tre på højre side.
  1. P5-1507 Remote key icon for lock/global close   Låsning – Med et tryk på en knap låses døre og bagklap, samtidig med at alarmen1 aktiveres. Et længere tryk lukker alle ruder og panoramataget* samtidigt. Se afsnittet "Låse/låse op udefra" og "Låse/låse op indefra".
  2. P5-1507 Remote key icon for unlock/global open  Oplåsning – Med et tryk på en knap låses døre og bagklap op, samtidig med at alarmen deaktiveres. Et længere tryk åbner alle ruder samtidigt, også kaldet udluftningsfunktion2. Se afsnittet "Låse/låse op udefra".
  3. P5-1507 Remote key icon for trunk unlock/release/open/close  Bagklap – Låser kun bagklappen op og deaktiverer dens alarm. På biler med elbetjent bagklap* åbnes klappen automatisk med et langt tryk. Lukning af klappen sker også med et langt tryk. Der lyder advarselssignaler. Se afsnittet "Elbetjent bagklap".
  4. P5-1507 Remote key icon for panic alarm  Panikfunktion – Benyttes til at tiltrække omgivelsernes opmærksomhed i en nødsituation. Hvis knappen holdes inde i mindst 3 sekunder eller trykkes ind to gange i løbet af 3 sekunder, aktiveres blinklysene og hornet. Funktionen kan slås fra ved hjælp af den samme knap, når den har været aktiv i mindst 5 sekunder. Ellers slås den automatisk fra efter ca. tre minutter.

 Advarsel

Hvis personer efterlades i bilen, så husk altid at afbryde strømmen til rudehejs og soltag ved altid at tage fjernbetjeningen med dig, når du forlader bilen.

Forstyrrelser

Fjernbetjeningens funktioner for nøglefri start og nøglefri låsning/oplåsning* kan forstyrres af elektromagnetiske felter og afskærmning.

 Note

Undgå at opbevare fjernbetjeningen nær metalgenstande eller elektroniske enheder, f.eks. mobiltelefoner, tabletter, bærbare computere eller opladere - helst ikke tættere på end 10-15 cm.

Hvis der stadig forekommer interferens, skal du bruge fjernbetjeningens nøgleblad og derefter placere fjernbetjeningen i backup-læsaren for at deaktivere bilens alarm. Se afsnittet "Låse/låse op med aftageligt nøgleblad".

 Note

Når fjernbetjeningen placeres i kopholderen, skal du sikre dig, at der ikke er nogen andre bilnøgler, metalgenstande eller elektroniske apparater (f.eks. mobiltelefoner, tabletter, bærbare computere eller opladere) i kopholderen. Flere fjernbetjeninger tæt sammen i kopholderen kan forstyrre hinanden.

Hvis man mister en fjernbetjening

Hvis en fjernbetjening bliver væk, kan en ny bestilles hos et værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales. De tilbageværende fjernbetjeninger skal medbringes til værkstedet. For at forhindre tyveri slettes den bortkomne fjernbetjenings kode i systemet.

Det aktuelle antal betjeninger, som er registreret for bilen, kan kontrolleres på midterdisplayets topvisning.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Ekstraudstyr på visse markeder.
  3. 2 Kan f.eks. bruges til hurtigt at udlufte bilen i varmt vejr.