Tilslut din mobiltelefon til bilen via Bluetooth

Tilslut din mobiltelefon via Bluetooth for at kunne bruge handsfree-funktioner eller streame musik trådløst i bilen. Denne artikel beskriver, hvordan du opretter en forbindelse mellem din mobiltelefon og din Volvo.

Tilslut din mobiltelefon til bilen via Bluetooth

Det er muligt at have to Bluetooth-enheder tilsluttet samtidig, hvoraf den ene kun er til streaming af medier. Den sidst tilsluttede telefon bliver automatisk tilsluttet for at foretage opkald, sende/modtage meddelelser, streame medier og som internetforbindelse. Mobiltelefonen skal være udstyret med Bluetooth og understøtte internetdeling. For information om mobiltelefoner og kompatibilitet, se Telefoner og Bluetooth-kompatibilitet.

Forbindelsen foretages én gang for hver enhed. Efter forbindelsen kræves der ikke andet end, at Bluetooth-enheden har Bluetooth aktiveret.

For at tilslutte din telefon til bilen via Bluetooth, se instruktionsvideoen eller følg vejledningen nedenfor.

Parre telefon

 Note

Indstillinger og menuer i midterdisplayet varierer alt efter software-version.

Instruktioner

Herunder beskrives, hvordan du tilslutter bilen til telefonen.

Tilslutte telefonen

Aktivér Bluetooth i din telefon.
For at tilslutte bilen til internettet via telefonens Bluetooth skal du sikre, at din telefon understøtter internetdeling, og at funktionen er aktiveret. Funktionen kaldes "internetdeling" på iPhone og "personligt hotspot" på Android-telefoner. For iPhones skal også menusiden "internetdeling" være åben, indtil internettilslutningen oprettes.

Åbn delvisningen for telefon.

  • Hvis der ikke er forbundet en telefon til bilen, tryk på Tilføj telefon.
  • Hvis der allerede er en telefon tilsluttet til bilen, tryk på Skift16w17 - Support site - Shift symbol. I pop op-vinduet, tryk på Tilføj telefon.
Tilgængelige Bluetooth-enheder vises.
Tryk på navnet på den telefon, der skal tilsluttes, og følg instruktionerne på midterdisplayet.

 Note

I nogle telefoner skal beskedfunktionen aktiveres.

Ikke alle mobiltelefoner er fuldt kompatible og kan vise kontakter og meddelelser i bilen.

Hvis telefonens operativsystem opdateres, er det muligt, at forbindelsen afbrydes. Så skal telefonen slettes fra bilen og derefter forbindes igen.

Se instruktionsvejledningen til din bilmodel for at få nærmere oplysninger om, hvordan du tilslutter via Bluetooth.

Meddelelser om beskeder iOS1

For at kunne vise meddelelser på bilens display om beskeder fra iOS-telefoner skal du muligvis aktivere meddelelser om beskeder i telefonens indstillinger:

Indstilling
Meddelelser
Meddelelser
Aktivér Tillad meddelelser, Vis i Meddelelsescenter, App-symbolbadge, Vis ved låst skærm og Meddelelser under Nulstil hvis ulåst.
  1. 1 Indstillinger for meddelelser kan variere med din telefonmodel og softwareversion.

Denne artikel finder anvendelse på

  • Bilmodel/modelår
  • XC90 og XC90 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid fra og med modelår 2016 til og med 2022.

  • S90, V90 og V90 Cross Country fra og med modelår 2017 til og med 2021.

  • XC60, XC60 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid, V90 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid og S90 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid fra og med modelår 2018 til og med 2021.

  • XC40 fra og med modelår 2018 og senere.

  • V60, V60 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid, V60 Cross Country, S60, S60 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid fra og med modelår 2019 til og med 2022.

  • XC40 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid fra og med modelår 2020 og senere.

  • Udbuddet af modeller kan variere afhængigt af markedet.