E.V.A.-initiativet

Biler bør beskytte alle.

Nogle mennesker er mere udsatte på vejen end andre. Derfor er det på tide at dele mere end 40 års sikkerhedsforskning - for at gøre biler mere sikre for alle. Ikke kun den gennemsnitlige mand.

Hjælp os med at gøre biler lige sikre

Når en kvinde sætter sig ind i en bil for at køre, forventer hun, at hun er sikker. Men i 2019 laver de fleste bilproducenter stadig biler, der udelukkende er baseret på data fra mandlige crashtest-dukker. Derfor løber kvinder en højere risiko for at blive skadet i trafikken end mænd.

Men ikke i en Volvo. Vores ulykkesforskningshold har samlet autentiske data siden 1970'erne for bedre at forstå, hvad der sker i en kollision. Hvad Volvo ser er, at kvinder og mænd er ligeligt fordelt i disse data. Derfor mener vi, at de bør være repræsenteret tilsvarende i testen. Med E.V.A. deler vi nu resultaterne af mere end 40 års forskning. Ved at give alle og enhver mulighed for at downloade dette håber vi, at vi kan gøre hver bil mere sikker. For hos Volvo vil vi altid sætte mennesker først.

"Ved at indsamle data fra virkelighedens verden i lang tid har det været muligt at identificere, hvilke skader der opstår i forskellige ulykker for mænd, kvinder og børn,"

 

siger Dr. Lotta Jakobsson, senior teknisk specialist hos Volvo Cars Safety Center.

Resultatet af mere end 40 års forskning

Volvo’s ulykkesforskningshold blev dannet i 1970. Siden da har holdet samlet og analyseret data fra flere end 40.000 biler og 70.000 passagerer. Dette har ført til mange af de innovative systemer, vi har i vores biler i dag

Sædet, der reducerer piskesmældsskader med 50%

Kvinder har en højere risiko for piskesmældsskader end mænd. Det kan skyldes forskellig anatomi og kropsstyrke. Men ikke i et Volvo-sæde. Takket være vores beskyttelsessystem mod piskesmældsskader, WHIPS (Whiplash Protection System), der kombinerer en enestående robust nakkestøtte med et intelligent sædedesign til at beskytte både hoved og rygrad ser vi ikke længere nogen forskel i risikoen for piskesmæld mellem mænd og kvinder.

Et intelligent sikkerhedsskjold

Kvinder er mere tilbøjelige til at komme ud for en brystkasseskade i en bilkollision end mænd, hvilket hænger sammen med forskelle i brystkasseanatomi og -styrke. 

For at opnå optimal beskyttelse har vi løbende udviklet vores bilstruktur, sikkerhedssele og sideairbags for at minimere belastningen af personerne i bilen. Volvo’s innovation SIPS (Side Impact Protection System) er afhængig af en intelligent struktur for at øge den generelle sikkerhed. Faktisk reducerer SIPS sammen med sideairbaggen alvorlige brystskader med mere end 50% for alle passagerer.

Beskytter alles hoved

Kvinder har specifikke beskyttelsesbehov, også i sidekollisioner. Jo mindre man er, jo lavere i bilen og tættere på rattet sidder man – hvilket gør det oppustelige airbaggardin, Inflatable Curtain, der dækker hele vinduet, til en vital sikkerhedsfunktion.

Ud over SIPS reducerer det oppustelige airbaggardin risikoen for hovedskader med ca. 75%. Det pustes op på 1/25 sekund og forhindrer hovedet i at ramme ting på ydersiden af bilen og andre objekter. Det var det første airbagsystem, som kunne byde på en forbedret personbeskyttelse på både forsæde og bagsæde og bragte sidekollisionsbeskyttelse et skridt videre.

Den mest effektive livredder i trafikken

En bilulykke kan enhver komme ud for. Indtil videre har vores sikkerhedssele sparet over 1 million liv. Den beskytter alle - uanset størrelse, køn eller kropsform. Men én gruppe er udsat for mere specielle risici end andre: Gravide kvinder.

Som en af de vigtigste opfindelser inden for trafiksikkerhed giver vores sikkerhedssele stor sikkerhed i alle kollisionstyper. For at lære mere om moderen og hendes ufødte barn udviklede vi verdens første gravide crashtest-dukke i gennemsnitsstørrelse. Det er en computermodel, der gør det muligt at studere, hvordan en gravid kvinde bevæger sig, og hvordan sikkerhedsselen og airbaggen påvirker kvinden og fosteret m.m.

"Biler bliver kørt af mennesker. Det styrende princip bag alt, hvad vi gør hos Volvo, er derfor - og skal altid være - sikkerhed.”

 

Gustaf Larson, medstifter af Volvo

Mere om Volvo's nyskabelser inden for sikkerhed

Hvordan ulykker kan gøre biler mere sikre for alle

Siden 1950’erne har vi studeret flere end 43.000 biler i virkelige ulykker med 72.000 personer. Som resultat har dette bidraget til mange innovative systemer såsom WHIPS, SIPS og talrige produkter inden for barnesikkerhed. Vi har nu samlet mere end 100 forskningsartikler, som enhver frit kan downloade. Vi håber, at dette vil føre til sikrere biler for enhver – uanset køn og størrelse.

E.V.A. - EQUAL VEHICLES FOR ALL

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvor længe har Volvo testet med kvindelige crashtest-dukker?

    Vi har testet med kvindelige crashtest-dukker siden 1995, begyndende med den eneste tilgængelige kvindelige frontalkollisionsdukke i lille størrelse, HIII 5th percentile. I 2001 inkluderede vi en lille sidekollisionsdukke, SID2s. Som verdens første kvindelige crashtest-dukke i mellemstørrelse udviklede vi en virtuel model af en gravid kvinde i begyndelsen af årtusindet. Ti år senere udvidede vi crashtest-dukkefamilien med en kvindelig crashtest-dukke i mellemstørrelse til evaluering af nakkesmæld ved påkørsel bagfra - som den eneste originale bilproducent i samarbejdet omkring udviklingen af EvaRID.

  • Hvordan udvikler Volvo Cars sikre biler baseret på data fra den virkelige verden?

    Data om Volvo-biler i Sverige er indsamlet og opbevaret i Volvo Cars Statistical Traffic Accident Database siden 1970. Formålet er at stille en stor mængde af lettilgængelige data til rådighed om de typer af skader, der opstår i forbindelse med specifikke ulykker. Resultaterne kan så anvendes. Den gode nyhed er, at vi samlede data på samme måde i mange år, hvilket har gjort det muligt at kortlægge vores fremskridt og forbedre vores succesrate gennem årene.

  • Hvor mange kollisioner har Volvo Cars indsamlet data fra?

    I en forundersøgelse i 1967 begyndte vi med 28.000 tilfælde. Siden 1970 har vi inkluderet mere end 43.000 biler i virkelige ulykker med 72.000 kørende i vores statistiske database. Derudover bruger vi data fra flere databaser globalt, når vi laver vores analyse.

  • Hvilken viden består E.V.A.-initiativet af?

    Den viden, du kan få adgang til og downloade gennem dette projekt, er en samling af mere end 100 forskningsartikler. Det er en samling af noget af forskningen bag udviklingen af sikkerhedsinnovationer i Volvo Cars siden 1950'erne.

  • Hvad er Volvo’s 2020-sikkerhedsvision?

    At ingen bør blive dræbt eller alvorligt skadet i en ny Volvo.

  • Behøver jeg stadig have sikkerhedssele på i en Volvo?

    Ja, sikkerhedsselen er stadig den mest effektive måde at redde liv og reducere skader i bilulykker på. Det er også obligatorisk i næsten alle lande i verden. Volvo’s sikkerhedsseler bliver også løbende videreudviklet for yderligere at forbedre sikkerheden for alle.

E.V.A-initiativet

Sikkerhed, der gavner alle

Vi begyndte med at lave biler, fordi vi mente, at ingen andre lavede biler, der var sikre nok til de svenske veje. I løbet af årene har vi kombineret denne sikkerhedsforpligtelse med viden fra virkelige ulykker. Dette har ført til unikke nyskabelser inden for sikkerhed - SIPS, WHIPS og IC - som nu er standard i alle nyere Volvo-modeller.