Inden for bilsikkerhed har der længe været en antagelse om, at ulighed mellem kønnene er uundgåelig.
Ny forskning fra Volvo Cars Safety Centre udfordrer nu denne påstand og viser, at kvinder og mænd har været lige beskyttet i Volvo-biler i årtier.
I mere end 50 år har vi undersøgt trafikulykker i den virkelige verden for bedre at forstå, hvordan de påvirker mennesker med forskellige karakteristika, herunder køn, højde, kropsbygning og vægt.
Vores seneste resultater viser, at lige god beskyttelse er mulig, når sikkerhedsudviklingen bygger på data fra virkelige ulykker og en målrettet indsats for at tage højde for alles behov.
Når man sammenligner Volvo-modeller fra 2010–2019 med modeller fra 1970–1979, er den samlede risiko for, at føreren kommer til skade, faldet med 79 %. For kvinder specifikt er faldet endnu større, nemlig 88 %, hvilket bringer risikoen for skade op på samme niveau som mændenes.
–
Resultaterne viser også markante fremskridt inden for beskyttelsen af passagerer på tværs af alle siddepladser. I en Volvo er bagsædepassagerer med sikkerhedssele beskyttet på samme niveau som passagerer på forsæderne, og i nogle tilfælde endda bedre.
Det understreger effekten af årtiers innovation inden for sikkerhed på bagsæderne i Volvos biler på trods af manglen på strenge lovkrav og standardiserede test gennem årene.
"Alt for længe har sikkerheden i bilindustrien ikke fungeret lige godt for alle," siger Åsa Haglund, leder af Volvo Cars Safety Centre. "Hos Volvo Cars har vi valgt en anden tilgang. Ved at undersøge ulykker i den virkelige verden og tage højde for behovene hos kvinder, mænd og børn med forskellige kropsbygninger, har vi i årtier arbejdet på at sikre et højt beskyttelsesniveau - uanset hvem man er, eller hvor man sidder i bilen. Vores seneste forskning bekræfter, at dette er muligt, og at lige god beskyttelse ikke blot er en ambition, men noget, vi har været i stand til at opnå i Volvo-biler i mange år."
Tilgangen bag lige sikkerhed for alle
Siden 1970 har vi indsamlet data fra mere end 50.000 trafikulykker med over 80.000 involverede personer. Med vores Circle of Life-tilgang til sikkerhedsudvikling omsætter vi denne viden til sikkerhedskrav, testmetoder, biludvikling, validering og produktion. Resultatet er en kontinuerlig læringsproces, der driver nye innovationer og bidrager til bedre beskyttelse for alle.
Denne tilgang har også dannet grundlag for den banebrydende Volvo Cars Safety Standard. Vi sætter vores egen standard for sikkerhed i den virkelige verden og går længere end kravene i lovgivningen og sikkerhedsvurderinger. Dette indebærer, at vi udvikler og tester biler i flere forskellige ulykker og på alle siddepladser.
Og fordi virkelig ulykker ikke involverer standardiserede crashtest-dukker, tager vi i vores forskning højde for, at mennesker er forskellige – blandt andet hvad angår køn, højde, kropsbygning og vægt. Derfor udvikles vores sikkerhedsinnovationer også med samme hensyn til menneskers forskellighed.
I årtier har vi delt vores sikkerhedsforskning for at bidrage til højere sikkerhedsstandarder i hele bilbranchen. Som en del af Equal Vehicles for All (E.V.A.) Initiativ, der blev lanceret i 2019, er mere end 50 års sikkerhedsforskning frit tilgængelig i et digitalt bibliotek – hvilket gør det muligt for andre bilproducenter, forskere og beslutningstagere at bygge videre på vores unikke indsigter i sikkerhed fra virkelige ulykker.
Den fulde rapport er tilgængelig her.


