En sjæl af ler

Tænk på en moderne bil. Hvad ser du? Måske avancerede sensorer, knivskarpe skærme, adaptive sikkerhedsseler, ultrahurtig opladning eller raffinerede panoramatage. Du tænker nok ikke på ler. Alligevel spiller et hverdagsmateriale som ler og evnen til at forme det en afgørende rolle i fremtidens biler.

Selv om lermodeller er blevet brugt i bilindustrien i næsten 100 år, kender de færreste mennesker teknikken. Det er et hemmelighedsfuldt håndværk. De smukke lerbiler, der bliver udformet med stor omhu hos Volvo Cars, vises sjældent offentligt. I stedet tjener de som et værktøj for designere til at forfine deres ideer og for ledelsen til at forstå grundlaget for deres beslutninger.

Volvo Cars' lerstudie ligger i en stor designbygning i Göteborg. Det er en del af afdelingen for fysisk modellering, et team på omkring 40 personer, herunder 12 lerskulptører. Her arbejder de under det højeste fortrolighedsniveau. De lerbiler, der formes i dag, vil sandsynligvis nå ud til kunderne om fire til fem år, så de er gemt væk bag skydevægge.

"Vi laver alt på bilen fra bunden. Hver lille knap, luftventil eller armlæn skal skabes på en eller anden måde. Det er et håndværk, der bringer mange forskellige kompetencer sammen," siger Jonas Almgren, Head of Physical Modelling hos Volvo Cars, mens han viser os rundt.

Der er et rum, hvor møbelpolstrere udvikler sæder og kabineudsmykning. Et dekorationsværksted, hvor de rigtige træsorter vælges eller træspåner slibes til nye mønstre. Et malerværksted, hvor farver blandes og lermodeller sprøjtes. Der er et elektronikområde til belysning, store fræsemaskiner, der skærer både hele biler og små detaljer, lasergravering, 3D-printere, designingeniører og programmører. Alt arbejder sammen for at skabe den mest realistiske lerbil muligt.

"Fordelen ved fysiske lermodeller er, at de er hurtige og tydelige," siger Jonas Almgren. "På få timer ser du præcis, hvordan bilen ændrer sig. Du kan tilføje eller fjerne ler på stedet. Så ruller du bilen udenfor, vurderer den i den virkelige verden og fra alle vinkler."

Processen starter med en skitse fra designeren, en simpel database, der beskriver bilens udvendige flader. Derfra arbejder lerstudiet og designeren tæt sammen for at realisere ideerne, fremstille enkeltdele og optimere visionen trin for trin. Først gennem adskillige modeller i lille skala, senere som en lerbil i fuld størrelse. Kernen er lavet af polystyrenskum og dækket med ca. 20-30 millimeter ler.

"Hvert år laver vi omkring 50 større fræsninger og bruger 50-90 tons ler. I dag kombinerer arbejdet klassisk håndværk med moderne teknologi. Vi har fremragende scannere, der spejler alt, hvad vi gør i ler, ind i den digitale verden. Dermed er leret blevet mere et supplement til det digitale. Men det er leret, der giver designet sin sjæl," siger Jonas.

Vi bliver vist ind i en stor, lys hal med en fuldskalamodel af en Volvo EX90 i midten. Halvdelen af bilen er belagt med rødbrunt ler af mærket Marsclay. Den anden halvdel er pakket ind i Di-Noc, en film, der nøje imiterer rigitig maling. I nærheden står en lermodel af bilens interiør med forbløffende detaljer, ned til den mindste volumenknap.

Lerstudiet er opdelt i to sektioner: En til eksteriør- og en til interiørmodeller. Tom Joyce er senior lermodellør med ansvar for eksteriører. Han voksede op i Coventry, England, og startede som træmodellør hos Triumph tilbage i 1973. I 1990'erne skiftede han til ler, og efter flere år hos BMW, Audi og Renault kom han til Volvo Cars.

"Jeg elsker at arbejde kreativt med mine hænder. At designe en ny bil er et taktilt håndværk, og efter så mange år kan jeg mærke med fingrene, om en form fungerer eller ej. Det geniale ved en fysisk lerbil er, at du ikke kan skjule noget. Alt kan ses," siger Tom.

Eksteriørmodeller bruger et blødere ler, der er opvarmet til 60-65 °C, for at få den rigtige konsistens. Derefter handler det om at påføre leret, sprede det, grovpudse det, slibe det igen, polere, justere vinkler, overflader, linjer og former - en cyklus, der kan køre i to år. Når lerbilen er færdig, sendes alle data digitalt til teknisk afdeling. Ler, der er fræset væk, genbruges eller doneres til skoler.

"Meget kan ændre sig undervejs - nye regler, nye ideer, nye beslutninger. Taghøjden er nok det, vi justerer oftest. Men alt kan ændre sig, og nogle gange starter du helt forfra. Det er krævende, men utroligt tilfredsstillende, når alt falder i hak."

Tom ruller et skab ud fyldt med værktøj: Skrabere, planeringsredskaber, raspe og hakkemaskiner til fjernelse eller bearbejdning af leret. Desuden specialværktøj, han selv har lavet af skeer, osteknive eller rivejern for at få præcis det, han vil have.

"De første uger med en ny model er de sjoveste, når billedet ikke er fast, og man går efter fornemmelsen. Man må gerne improvisere. Men jeg elsker også samarbejdet med Volvo's designere – de dygtigste, jeg har arbejdet sammen med," siger Tom Joyce.

Albin Larsson er senior lermodellør for interiører. Det er et omhyggeligt præcisionsarbejde, hvor hver millimeter betyder noget. Han bruger et lidt hårdere ler, der bliver blødgjort med en varmepistol, mens det påføres, før han former detaljerne i hånden. Derefter lægger han "malingsskind" over overfladen - et materiale, der er støbt af silikonemåtter med forskellige strukturer - og presser til sidst 3D-printede komponenter ind i leret.

"Jeg kan bedst lide instrumentpanelet, fordi det har så mange detaljer. For at gøre alt rigtigt arbejder vi tæt sammen med sikkerhedseksperter og ergonomer. Hvordan føles det, når du sidder i bilen? Kan du se alt i bilen? Er der noget, der blokerer dit udsyn? Det kan man ikke gøre digitalt."

Ligesom Tom arbejder Albin med et generøst udvalg af planeringsredskaber og skrabere, men hans mest brugte værktøj er noget helt andet - almindelig tape.

"Tape, øjne og hænder er det vigtigste i mit job. Med tape kan du opnå helt nøjagtige linjer, når du skal flytte en overflade en millimeter inde i bilen. Det fungerer lidt som en lineal."

Albin studerede som de fleste svenske lermodellører på Formakademin i Rörstrand, Lidköping. Det er et toårigt program, hvor man kan specialisere dig i arkitektur, porcelæn, kultur eller køretøjer. Styret af sin interesse for biler arbejdede Albin både hos Škoda og Volkswagen, før han fik sit drømmejob hos Volvo Cars.

"Det er selve håndværket, der driver mig. Jeg er perfektionist. Men at være med til at skabe et godt produkt er selvfølgelig også fantastisk. Du starter med en lille klump ler og ender med en banebrydende bil, der bliver sendt over hele verden. Det er spændende," siger Albin Larsson.

De fleste større bilproducenter har nu deres egne lerstudier. Men Volvo Cars var tidligt ude med at tage teknikken i brug – startende med designchef Jan Wilsgaards første succes, Amazon, i 1956. I de senere år er Göteborg blevet noget af et knudepunkt for lermodellering, både i Sverige og globalt. Jonas Almgren håber og tror på, at det vil fortsætte.

"Så længe vi køber en bil med hjertet, vil lermodeller være efterspurgte. Sådan er mennesker. Digitale værktøjer bliver hele tiden bedre, men jeg tror stadig ikke, at de helt kan erstatte en lermodel. I sidste ende er en bil et fysisk produkt."