Tilpasset supportFå relevant information til din specifikke bil.

Aktivering af Pilot Assist

Du aktiverer Pilot Assist ved at bevæge højre ratarm nedad under kørslen. Det er vigtigt at vurdere, om de aktuelle kørselsforhold gør det muligt at anvende Pilot Assist sikkert.

Under kørslen angiver et gråt Pilot Assist-symbol i førerdisplayet, at funktionen er tilgængelig, men endnu ikke aktiveret. Symbolet ændres afhængigt af, om styrehjælp er aktiveret i indstillingerne eller ej.

Pilot Assist med styrehjælp er slået fra, men kan aktiveres, hvis alle betingelser er opfyldt.
Pilot Assist uden styrehjælp er slået fra, men kan aktiveres, hvis alle betingelser er opfyldt.

Vigtigt

Før du bruger Pilot Assist

Tag dig tid til at læse alt om Pilot Assist i denne vejledning, før du bruger funktionen første gang. Det er vigtigt at forstå funktionens evner og begrænsninger af hensyn til sikker brug.

Vurder situationen

Du skal sikre dig, at trafiksituationen og forholdene egner sig til aktivering. Vent, indtil igangværende manøvrer, såsom vognbaneskift, er afsluttet, før du aktiverer Pilot Assist.

Aktivering af Pilot Assist under kørslen

  1. Aktivering af Pilot Assist med betjeningsarm

    Når forholdene egner sig, skal du trække højre ratarm helt ned.

    Aktivering bekræftes i førerdisplayet.

    Første gang du aktiverer Pilot Assist under kørsel, vil din hastighed ved aktivering være den indstillede målhastighed.

    Tip

    Genoptag Pilot Assist

    Hvis Pilot Assist er deaktiveret, men du har brugt funktionen under denne kørecyklus, kan du genoptage den med den tidligere indstillede målhastighed ved at trykke på knappen til forøgelse af målhastigheden på venstre side af rattet. Du kan også holde ratarmen trukket ned et øjeblik længere, når du aktiverer Pilot Assist.

Når Pilot Assist er aktiv, kan du tilpasse målhastigheden med ratknapperne.


Har det hjulpet?