Temperaturovervågning af ladekabel*

For at bilens hybridbatteri kan oplades sikkert hver gang1, har ladekablets kontrolenhed og stikkontakt indbyggede overvågningsanordninger for temperaturen.

Temperaturovervågningen sker dels i kontrolenheden og dels i stikkontakten.

Overvågning i kontrolenheden

Opladningen afbrydes, hvis temperaturen i kontrolenheden bliver for høj. Dette er for at beskytte elektronikken. Det kan eksempelvis forekomme ved høj udetemperatur eller kraftigt sollys direkte på kontrolenheden.

Overvågning i stikkontakt

Ladestrømmen reduceres, hvis temperaturen i stikkontakten bliver for høj. Hvis temperaturen overstiger en kritisk grænse, afbrydes opladningen helt.

 Advarsel

Ladekablets temperaturovervågning bidrager til at beskytte bilens ladesystem, men kan ikke garantere, at der aldrig forekommer overophedning.

 Vigtigt

Hvis temperaturovervågningen gentagne gange automatisk har sænket ladestrømmen, og opladningen er blevet afbrudt, skal årsagen til overophedningen analyseres og løses.

 Vigtigt

Undgå at udsætte kontrolenheden og dens stikkontakt for direkte sollys. Overophedningsbeskyttelsen i stikkontakten risikerer i modsat fald at reducere eller afbryde opladningen af bilen.

 Vigtigt

Hvis opladningen ofte afbrydes utilsigtet, bør ladekablet og bilens ladesystem kontrolleres af en uddannet og kvalificeret Volvo-servicetekniker. Vægudtaget bør også kontrolleres af en autoriseret elektriker.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Gælder for ladning med mode 2-ladekabel.