
Ro med Thomas Skov
Vi lever i en verden, der støjer. Det er byens larm, podcasten i ørerne, mails, tankemylder ved sengetid og de forventninger, vi stiller til os selv. Derfor har vi hos Volvo undersøgt danskernes forhold til støj og ro gennem den såkaldte EKKO-måling. Den viser blandt andet, hvad støjen gør ved os, hvor meget skærme fylder, og hvor vi finder pauser i hverdagen. Knap halvdelen af danskerne svarer, at bilen er et sted, hvor de får ro fra støj og forstyrrelser.
Det genkender Thomas Skov. Når han kører i sin Volvo, får han en pause fra hverdagens hektik. For ham er ro ikke nødvendigvis stilhed – det kan også være at skrue musikken op og finde en form for ro i bevægelsen gennem Danmark. I podcasten Ro kører Thomas Skov hver uge med en gæst, der har et forhold til støj eller ro. Samtalerne giver nye perspektiver og konkrete råd til at finde mere ro i hverdagen. Vi håber, du vil køre med, og finde ro undervejs.

Episode 1
Christina Sander - om at have en skærmtid på 13 timer
Christina Sander er influencer, journalist, mor og debattør – med mange jern i ilden. I denne episode af Ro taler vi om balancen i et travlt familieliv fyldt med notifikationer og forventninger. Over halvdelen af danskerne – og 70 % af børnefamilier – føler, de har for meget på én gang. Så hvordan finder man ro? Du får konkrete råd og inspiration – også til at lære at kede dig igen. Og hvis podcasten er lidt kedelig, så nyd det.

Episode 2
Anders Kjærgaard - om ro i Nordøstgrønland
Anders Kjærgaard, militærpsykolog og tidligere leder af Slædepatruljen Sirius, deler indsigt i, hvad der larmer, når alt er stille – nemlig tankerne. Over halvdelen af danskerne oplever ugentlig uro i sindet, men hvordan håndterer man det? Få hans bedste råd, bl.a. at spørge “what’s important now?” og bruge princippet “sig det eller glem det”. Lyt med og bliv inspireret til mere ro.

Episode 3
Rasmus Brohave – om at læse under dynen
Rasmus Brohave er youtuber, men også meget mere. Som en reflekteret formidler når han ud til over en kvart million følgere på både YouTube og Instagram. Han deler sine bud på, hvordan man balancerer livet på skærmen med behovet for at koble af – bl.a. ved at slukke telefonen og fordybe sig i en god bog. Der er mange gode guldkorn, så jeg håber, du vil lytte med.

Episode 4
Bastian Emil Goldschmidt - om at anskaffe sig en skrivemaskine
Bastian Emil Goldschmidt er forfatter, podcastvært og cykelkommentator. Han lever af at koncentrere sig, men hvordan finder man ro i en verden, der konstant larmer? Vi taler om nærvær, koncentration og kunsten at løfte blikket. Om hans nye skrivemaskine, skak, cykelsportens langsomhed – og hvorfor vi måske burde lære at kede os lidt mere.