Kontrollere og påfylde motorolie
Olieniveauet måles elektronisk og vises på midterdisplayet.
Se oliestanden på midterdisplayet

Olieniveauet kan kun vises, når bilen er startet. Oliestanden bør kontrolleres med jævne mellemrum.
- Åbn appen Bilstatus fra appvisningen på midterdisplayet.
- Tryk på Status for at vise oliestanden.
Note
Systemet kan ikke registrere ændringer med det samme, når olie fyldes på eller tappes af. Bilen skal have kørt ca. 30 km (ca. 20 miles) og holdt stille i fem minutter med motoren slukket og på et plant underlag, inden oliestandsvisningen bliver korrekt.
Hvis de rette betingelser for måling af oliestand ikke er opfyldt (tid efter slukning af motoren, bilens hældning, udetemperatur osv.), bliver meddelelsen Ingen værdi tilgængelig vist på midterdisplayet. Dette betyder ikke, at der er en fejl i bilens systemer.
Vigtigt
Hvis dette symbol vises, kan olietrykket være for lavt. Stands bilen så hurtigt som muligt, og få bilen bjærget til et værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales.
Påfylde motorolie
Hvis en meddelelse opfordrer til at påfylde motorolie, skal du kun påfylde den angivne mængde. For højt niveau kan give driftsforstyrrelser.Vigtigt

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at påfylde olie mellem serviceintervallerne. Det er ikke nødvendigt at regulere oliestanden, før der vises en meddelelse på displayet.
Hvis meddelelsen Motorolieniveau Service påkrævet vises, skal du køre til et værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales. Oliestanden kan være for høj.Advarsel
Vær omhyggelig med ikke at spilde olie i motorrummet. Det kan føre til brand, hvis olien kommer i kontakt med varme dele.Advarsel
