City Safety

City Safety™ - lasersensoren

Opdateret 7/23/2018

Funktionen City Safety™ indeholder en sensor, som sender laserlys (se illustration for sensorens placering). Kontakt et kvalificeret værksted ved fejl eller behov for service af lasersensoren - et autoriseret Volvo-værksted anbefales. Instruktionerne for håndtering af lasersensoren skal følges nøje.

Følgende to mærkater henviser til lasersensoren:

Den øverste etiket på illustrationen beskriver laserstrålens klassifikation:

  • Laserstråling - Se ikke ind i laserstrålen med optiske instrumenter - Klasse 1M laserprodukt.

Den nederste etiket på illustrationen beskriver laserstrålens fysiske data:

  • IEC 60825-1:1993 + A2:2001. Overholder FDA's (den amerikanske føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed) standarder for laserprodukter undtagen for afvigelser i overensstemmelse med "Laser Notice No. 50" af den 26. juli 2001.

Strålingsdata for lasersensor

Følgende tabel præciserer lasersensorens fysiske data.

Maksimal impulsenergi

2,64 µJ

Maksimal gennemsnitlig udgangseffekt

45 mW

Impulslængde

33 ns

Divergens (horisontal × vertikal)

28° × 12°

Advarsel

Hvis nogen af instruktionerne heri ikke følges, er der risiko for øjenskader!

  • Se aldrig ind i lasersensoren (som udsender usynlig laserstråling) i en afstand på 100 mm eller nærmere med forstørrende optik af typen forstørrelsesglas, mikroskoper, linser og lignende optiske instrumenter.
  • Test, reparation, demontering justering og/eller udskiftning af reservedele på lasersensoren må kun udføres af et kvalificeret værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales.
  • For at undgå udsættelse for skadelig stråling må der ikke udføres anden omjustering eller vedligeholdelse, end hvad der er specificeret heri.
  • Reparatøren skal følge de særlige oplysninger til værksteder om lasersensoren.
  • Lasersensoren må ikke skilles ad (herunder fjernelse af linser). En demonteret lasersensor opfylder laserklasse 3B i henhold til standard IEC 60825-1. Laserklasse 3B er ikke sikker for øjnene og udgør derfor en risiko for skade.
  • Lasersensorens kontakt skal afbrydes inden demontering fra forruden.
  • Lasersensoren skal været monteret på forruden, inden sensorens kontakt tilsluttes.
  • Lasersensoren udsender laserlys, når fjernbetjeningen er i nøgleposition II, også med slukket motor.

Hjalp dette?